Min mission er at inspirere til at skabe
et liv med glæde og lethed
Hvem er jeg?
Jeg er født med et lyst sind, en ukuelig optimisme og et stort hjerte. Det skal helst være sjovt at leve dette fantastiske liv – og når noget går mig imod, ja, så er der kun én til at ændre på det: MIG
Jeg er 58 år, er gift med Paul, har 2 voksne børn og bor i et dejligt gammelt hus i Søborg. Mit motto er: Lev dit liv med lethed og glæde!
Hvad tror jeg på?
Jeg lever efter ”loven om tiltrækning” – law of attraction – inspireret af Louise L. Hay, som jeg fik kendskab til for mange år siden. Hun er stadig et stort forbillede for mig, hendes ”Helbred dit Liv” blev en drejebog, en slags bibel for mig på et tidspunkt. Og jeg vender gerne tilbage og finder inspiration og visdom.
Mine tanker skaber mine overbevisninger, som skaber mine handlinger, som skaber mit liv! Det er law of attraction kogt ind til en maggi-terning.
”Smil til verden, så smiler den til dig” – Den sætning kender du sikkert, og så enkelt er det og sådan virker det.
Hvad står jeg for?
Min tilgang til mine klienter er altid med den dybeste respekt. Jeg stoler på min intuition og sætter mig selv i spil. Jeg bestræber mig på, at på kærligste og inspirerende vis at hjælpe mine klienter til at opnå større indsigt i deres liv, til at finde modet til at gå efter deres drømme og ønsker.
Jeg holder af at undervise, og især ved mindfulness møder jeg mennesker i alle aldersgrupper. Jeg gør det let og forståeligt og bliver så inspireret, når jeg oplever, at mine ”elever” tager det til sig og får det godt.
Tankefeltterapi er for vildt. Se mere om det på siden om TFT/EFT.
”Redskabet lige ved hånden”, som jeg har lært det hos Heilesen og Mygind (nu Mygind Institute). Det er energi-arbejde og traumeforløsning, og jeg oplever, at jeg kan hjælpe min klient til en tilstand af ro, fredfyldthed og lethed.
Hvad der vigtigt for mig?
Mine 2 skønne unger er voksne, Jens på 28 år og Agnete på 32. Jeg fortæller dem, at det er vigtigt, at de følger deres hjerte! Det forstår de godt, for jeg har opdraget dem. Men følger jeg selv mit hjerte? Det spørgsmål måtte jeg stille mig selv på et tidspunkt! Min dejlige mand Paul er min inspiration og min soul-mate. Han er tro mod sig selv og følger sine drømme på en ansvarlig måde. Han er 63 år og har fået nyt job for et år siden, hvor han starter et finansieringsselskab op i Danmark. For Paul er alder er bare et tal. Så inspirerende og lærerigt.
I en alder af 51 år sagde jeg mit gode faste job op for at udleve min drøm om at være selvstændig. Min hang til tryghed og prestige i en solid titel på visitkortet, var ikke længere vigtigt.
Jeg håber, at du har lyst til følge med på min inspirerende vej.
Har du nogen spørgsmål, så kontakt mig, så vi kan tage en snak.

Coach, terapeut, Mirror Facilitator og mindfulness-instruktør
Jeg har arbejdet i det private erhvervsliv i mange år, de seneste 14 år i den finansielle sektor. Jeg har arbejdet mange forskellige steder i mit liv og først nu er jeg på min rette hylde.
Uddannelser og kurser
2017
Mirror Facilitator fra Life Mastery Academy ved Sussanne Wexø
2016
TFT/EFT – tankefelt-terapeut fra Mygind Institute
2014
Certificeret coach fra Life Mastery Academy ved Susanne Wexø
2014
Mindfulness-instruktør fra Mind it Forward ved Sussanne Wexø
2014
Moderne Spirituel Vejleder ved Sussanne Wexø
2011
Leankonsulent fra Valcon
2010
Certificeret Life-og Businesscoach fra Manning Inspire
Ansættelser
August 2014
Selvstændig coach og mindfulness-instruktør
2011 – 2014
Nordania Leasing, Birkerød
Kunderådgiver i Salgsafdelingen
2010 – 2011
BMW Financial Services Danmark A/S
2008 – 2010
Alm. Brand Finans A/S, Lyngby
Kundekonsulent
2006 – 2008
Danske Bank, Holmens Kanal, København
Privatrådgiver, International Private Clients
2000 – 2006
Nordania Leasing, Birkerød
Ekstern kunderådgiver
1987 – 2000
Forskellige administrative stillinger, bl.a. hos
Vinfirmaet Kjær & Sommerfeldt og Nærumbanen
Tilmeld dig mit nyhedsbrev
Jeg lover ikke at spamme dig.
Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.



